Som opfølgning på Niels Hjørnets artikel i sidste klubblad, har jeg lovet at skrive lidt om sejlplanet, som er den anden vigtige parameter
for bådens evne til at sejle, og ikke mindst sejle mod vinden.Det er jo let nok at forstå, hvordan sejlene virker på læns – populært kan man
jo kalde det ladeportseffekten. Her trykker vinden båden fremad og det føles ofte lunt og trygt i cockpittet, fordi båden (hvis den er ren i bunden!)
bevæger sig med næsten samme fart, som vinden.

At båden også sejler fremad ved vindvinkler på 30°-45° og agten for tværs, er noget helt andet.

Prøv at blæse hen over et stykke A4 papir, som du holder i hjørnerne, og du vil se papiret løfte sig op. Den øgede lufthastighed skaber et undertryk
og suger papiret op.
Overført på sejlplanet kan man konstatere, at luftmolekylerne ved sejlets forkant deler sig og går hver sin vej om sejlet for atter at mødes ved sejlets agterkant.
På grund af sejlets aerodynamiske facon får luften mere fart på bagom sejlet og skaber et sug, som er i stand til at trække båden.

Det er ofte her, der opstår problemer for nye sejlere.

Jeg vil kort gennemgå ting, som er meget vigtige for at en ny sejlerfamilie kommer til at føle sig tilpas og sikker i den nyindkøbte båd.

Det drejer sig om at få den resulterende kraft så fremadrettet som muligt, så båden kan nyde godt af det lift, som ”den altid rene og glatte” (!) køl giver.

Jeg vil råde alle som har sejlbåd til at læse en bog skrevet af Ivar Dedekam. Sejl- og rigtrim hedder den. Her gennemgås alle vigtige problematikker
omkring en sejlbåd i let forståelige vendinger og skitser. Bogen kan for et meget lille beløb købes på sejlunionens hjemmeside. Køb den FØR kortplotter og vindinstrumenter!
Der er jo ingen grund til at sidde derude og se på et instrument, som viser 16m/s det gør sikkert kun familien nervøs. Det er langt vigtigere, at du viser dit overskud,
og at familien kan se, at du håndterer situationen korrekt (Så kan man også lettere mene, at det jo nok blæser en 12-13 meter).
Da man jo også ved, at det er, hvad en 12-13 årig pige/dreng kan klare i en optimistjolle 1 sømil fra land, bliver det hele måske kun til en ”frisk tur”.

Jeg vil kort gennemgå de helt grundlæggende trimprincipper, som giver en hurtigere og mere behagelig sejlads på kryds.

Her er det vigtigt at vide, at vinden har en anden angrebsvinkel i toppen af sejlplanet end længere nede (populært sagt er vinden mere ”rum”).
Dette fænomen er mest udpræget i let luft, hvor man ”twister” sine sejl mere. Et ”lukket” sejl giver mere krængning og mindre fart.
Twist opnås for genuaens vedkommende ved at skøde frem og skøde løsere.

For storsejlets vedkommende ved at holde skødevognen i midten eller måske 4-5 cm over (til luv) og skøde løst.
I let luft er det vigtigt, at kickingstrop IKKE er sat, da den vil ødelægge ”twistet”.

Jeg synes, at enhver bør finde et middelskødepunkt for sin genua og mærke det op på skinnen. Lad middelpunktet være det sted, du vil skøde i 5 meter luft.
Dette gøres bedst ved at finde en tænkt linie, som går fra midten af sejlets forlig gennem skødebarmen. På denne linie ligger middelskødepunktet,
når genuaen er halet ind således, at der er ca. 1 håndsbredde fra sejl til enden af salingshorn. I denne luft skødes storsejl ca. 3-5 cm under midten
og hales rimeligt hårdt på skødet, men dog ikke hårdere, end at alle ticklers i agterliget flyver lige bagud, bomudhalet er sat rimeligt hårdt
(måske ca. 2 cm fra max. udhal). Medmindre dine sejl er meget hule, sættes hækstaget kun let an på både med bagudvendte salingshorn.
På masthead både sættes hækstaget hårdere for at holde forstaget strakt, således at genuaen ikke bliver for dyb.

I mindre luft med lidt sø skødes 1-2 huller frem og lidt løsere skødning. Genuafaldet slækkes lidt (til lige før forliget rynker).
Storsejlet twistes og bomudhalet slækkes 1-1½ cm. Kickingstrop skal være løs.

Hvis vinden derimod øger og bliver 8-9 meter, skødes genuaen 1-2 huller agter for middelpunktet og genuafaldet strækkes hårdere
genuaen trækkes næsten flad i bunden med skødet. Sejlet må ikke lukke i toppen (det giver krængning), 1-1½ håndsbredde fra salingshorn.
Storsejlet strækkes i fald, og der gives max. udhal. Hækstaget sættes rimeligt hårdt for at åbne storsejlet, cunningham sættes an for at fjerne rynker,
storskødet sættes hårdt og der skødes 5-10 cm nede på løjgangen. Hvis båden ikke herved kan bringes i balance, skal man altid rebe.

Husk også, at når en rullegenua rullerebes, skal skødepunktet flyttes med fremad for at middelskødepunktet kan være korrekt. Ellers bliver sejlet for åbent i toppen.

Hvis vinden øger yderligere, må man ty til yderligere rebning, men husk at et rebet sejl skal være fladt og at forstaget derfor skal være så strakt som muligt.

Til slut 5 vigtige ting på rumskøds sejlads:

1 Skød frem og om muligt ud i borde på genua (tickles skal flyve korrekt hele vejen op og angrebsvinkel gøres større.
Herved øges den fremadrettede kraft og krængningen mindskes.

2 Slæk hækstag lidt, slæk faldspænding lidt på såvel genua som storsejl, slæk cunningham og bomudhal 1-3 cm afhængig af vinden.

3 Sæt kickingstrop og lad skødevogn gå ned i læ for at belaste kickingstrap mindre.

4 Ved mere end 8-10 meter bør man rebe storsejl for at undgå opskæringer og gøre sejladsen mere behagelig og fremadrettet.

5 Sørg for at slække nok ud på sejlene. En tommelfingerregel (som kan gøre skødningen 90% korrekt) er: Slæk sejlene så meget,
at de lever let og hal igen netop så meget at de ikke gør det, samtidig med at du fornemmer et øget træk i skødet, såvel som en
voksende sejlglæde i takt med den øgede fart.

N.B. : Hvis du har haft behov for at strække faldet i din rullegenua, så husk at slække det igen før sejlet rulles ind,
så sejldugen ikke står overstrakt i længere tid det forlænger levetiden.

Hilsen Henning Sander
’Indiana’ og ’Niagara’