Højdepunkter i klubbens historie

 

 

Æresmedlemmer i Sæby Sejlklub:
Aage Balle Petersen var klubbens første formand. Han blev udnævnt til æresmedlem i forbindelse med at klubben fejrede 25 års jubilæum i 1996. Han døde den 23. november 2016. Æret være hans minde.
Hugo Christensen var i mange år klubbens optimisttræner, og gjorde en stor indsats for de unge sejlere. Senere har han også fungeret i klubben som husbestyrer, og var i en lang periode dommer og tidtager ved klubbens onsdagssejladser sammen med sin kone Grethe. Han blev udnævnt til æresmedlem i forbindelse med klubbens 25 års jubilæum i 1996. Han døde den 19. april 2012. Æret være hans minde.
Vagn Boysen var en markant formand for klubben i perioden 1987 – 1992, og gjorde i den periode et stort stykke arbejde for klubben. Både i politisk og praktisk henseende. Han blev udpeget som æresmedlem på klubbens generalforsamling i 1999. Han døde den 15. oktober 2017. Æret være hans minde.
  Leif Olesen blev på generalforsamlingen i 2017 udnævnt til æresmedlem. Begrundelsen var, at han i over 30 år har siddet i bestyrelsen. Heraf de 5 som formand, og efterfølgende som sekretær.
Niels Hjørnet er den person der har været medlem af klubben længst, næsten siden starten. Han har i flere år været primus motor for sejladser og er stadig aktiv for klubben med hans store viden og er altid klar til at hjælpe. Stiller gerne op med undervisning på vores onsdags arrangementer. Han blev udnævnt til æresmedlem ifb. klubbens 50 års jubilæum på klubbens generalforsamling i 2021 (for året 2019 og 2020)
Poul Erik Nielsen har været medlem af klubben siden først i 80’erne og har ved hans virksomheds store donation gjort det muligt at vi kunne realisere en ny mastekran. Desuden har han igennem hans forbindelser og interesse været medvirkende til projektets gennemførelse. Han blev udnævnt til æresmedlem på klubbens generalforsamling i 2023 (for året 2022)
   

Til top

 

Sæby Sejlklubs ærespokal:
Ærespokalen er en vandrepokal, som er skænket til klubben af et anonymt medlem i 1997. Den uddeles i henhold til statutterne hvert år ved sæsonafslutning til et medlem, der efter bestyrelsens mening, i det forløbne år har gjort en indsats for klubben enten ved praktisk arbejde, eller ved at præge de sociale relationer i klubben på en god måde.

Modtagere af pokalen:

Årstal

Navn

1997

Hugo Christensen

1998

Tom Nielsen

1999

Vagn Houmann

2000

Leif Olesen

2001

Henning Sander Nielsen

2002

Villy Toftelund

2003

Nils & Lotte Bak Andersen

2004

Henrik Pedersen

2005

Ikke uddelt

2006

Niels­Ove Rolighed

2007

Anker W. Lauridsen

2008

Mogens Hansen

2009

Hardy Sørensen

2010

Vagtværnet

2011

Michael Madsen / Mogens Hansen

2012

Lennart G. Pedersen

2013

Ikke uddelt

2014

Ikke uddelt

2015

Ikke uddelt

2016

Arne H. Jørgensen

2017

Ikke uddelt

2018

Ikke uddelt

2019

Ikke uddelt

2020

Ikke uddelt

2021

Torben H. Gabriel

2022

Mogens Hansen

 

 

Til top

 

Stiftende generalforsamling:
Den 20. april 1971 afholdtes stiftende generalforsamling på Elmars Conditori, Vestergade i Sæby, med deltagelse af 35 -40 mennesker. Foreningens navn blev efter afstemning fastsat til Sæby Bådelaug, idet det foreslåede Sæby Lystbådeforening ikke faldt i forsamlingens smag. Kontingenterne blev fastsat til 100 kr for seniorer og 50 kr for juniorer. Som den første formand valgtes Aage Balle Petersen, og de øvrige bestyrelsesmedlemmer blev Dion Larsen, S.P. Mogensen, Van Engen og Jørgen Jensen.

Til top

 

Det første klubhus:
I april 1973 blev der indgået kontrakt med firmaet N.S. Høm om levering af et byggesæt til hus på Sæby Havn. Dette financieredes ved tilskud fra Sæby Kommune på 15.000 kr og optagelse af lån i Sæby Sparekasse med 10 medlemmer som kautionister. Huset opstilles i løbet af april, og Sæby Lion Club sponserer indhegning af området. Det var hvor der i dag ligger en moderne pyramideformet redningsstation.

Til top

 

Det andet klubhus:
September 1982
I forbindelse med den store udvidelse af havnebassinet skal klubben flytte sine aktiviteter til det nye bagland ved N-molen, og Hæstrups gamle fiskehandel på nordhavnen besigtigedes. Det besluttedes at afgive tilbud på køb af bygningen, samt ansøge kommunen om godkendelse af bygningens anvendelse til klubhus.
Oktober 1982
Kommunen giver i henhold til lokalplanen afslag på etablering af klubhus i Hæstrups gamle fiskehandel. Der arbejdes videre med planer om nybygning/flytning af det gamle klubhus.
December 1982
Kommunen forespørger om butikken fra den kommunale campingplads kan anvendes af sejlklubben, da campingpladsen skal nedlægges. Det besluttes at besigtige huset. Svømmeklubbens hus på N-molen skal nedlægges. Det kan bruges til mastehus. – Det undersøges.
Januar 1983
Planerne om campingpladsens butik er skrinlagt. Campingpladsen skal alligevel køre en sæson mere. Der arbejdes med planer om opførelse af et nyt træhus på ca 100m².
Marts 1983
Der indgår meddelelse fra Sæby Kommune om, at man i forbindelse med en samlet planlægning for havneområdet, ikke vil fastholde den skarpe adskillelse mellem de to lokalplanområder. Dette bringer igen Hæstrups gamle fiskehandel ind i billedet. som nyt klubhus.
Maj 1983
Egnsbank Nord har den 17. maj overtaget Hæstrups fiskehandel på tvangsauktion, og Sæby Sejlklub overtager for 25.000 kr. Det gamle klubhus afhændes til Hals Bådelaug for 27.000 kr.
Juni 1983
Der underskrives skøde på huskøbet. Der indsendes ansøgning om ombygning med opførelse af tagetage med tegltag og Velux-vinduer i taget, og alm vinduer i stueetagen. Der ansøges om at arbejdet udføres som beskæftigelsesarbejde.
Oktober 1983
Byggeriet af klubhuset går i gang. 
Forår 1984

Det nye klubhus indvies under stor festivitas, med deltagelse af Salami Swingers, og den daværende borgmester Niels Fredborg klippede snoren over. Klubben modtog mange gaver til udsmykning af huset i forbindelse med indvielsen. Der blev ved samme lejlighed overrakt 2 optimistjoller, sponseret af Tuborgfondet, til klubben. De blev navngivet ved dåb i sodavand og fik navne efter Tuborgs produkter, nemlig “Safti” og “Hvid Special”.

Til top